Art Nordic Spotlight

Læs med på Art Nordic Spotlight, hvor vi løbende interviewer nogle af de yngre upcoming kunstnere, der udstiller på messen i år. Måske finder du din nye yndlingskunstner, måske kan du blive inspireret til din egen kunstneriske proces.

Munroe Martens Richter

Munroe Martens Richter

”Når jeg arbejder, kan det nogle gange dreje sig om på et intuitivt eller følelsesmæssigt plan at forstå et spørgsmål, som er svært at formulere med ord.” Den nykårede Danmarksmester i portrætmaling er i rivende udvikling på Art Nordic.

Rita Howis

“Helt kort sagt, så er jeg på en mission for at bekæmpe klimaudmattelse, og kunsten er mit primære våben. Som ordsproget lyder, så siger et billede mere end tusind ord og vi har snakket om klimaforandringer alt for længe.”

Moonmade

“Jeg ønsker at lave noget, som kan få andre til at drømme. Noget som virkelig taler til dem. Jeg plejer at sige, at med drømme flyver jeg med benene på jorden. Jeg mener ikke, at man skal flygte fra virkeligheden, men når man tilføjer noget finurligt til virkeligheden. Så man ikke bare er godt gående, men flyvende. Jeg ser det som at drømme stort, men stadig bevare jordforbindelsen.”

Carla Kjærgaard

“Jeg er kunstner, fordi det at skabe kunst er noget af det mest værdifulde i mit liv. Kun når jeg skaber kunst, føler jeg mig fri til at udtrykke min indre verden uden skam. Her er jeg i min egen lille boble af accept og frihed og kan udtrykke lige præcis det, jeg vil. Jeg kan udtrykke vrede og frustration uden at skulle tænke på, om andre bliver frastødt, fornærmet eller overvældet af det.”

Julie Celina

”Det er vigtigt at forstå sit eget temperament for at kunne nyde sin proces. Hvis du, modsat mig, elsker hurtige resultater og store armbevægelser, så bør du ikke tvinge dig selv til at bruge mange timer med at skubbe malingen frem og tilbage med de små pensler.”

Maria Kleis

”Det starter som regel med, at jeg ser et menneske, og bliver rørt af den følelse, det giver mig.” Maria Kleis maler mennesker, rigtige mennesker: ”Det er som regel øjnene, som udstråler en følelse: glæde, vemodighed, sorg, lykke eller andet.”

Einar Sandvold

“Jeg elsker evnen til at skabe og forsvinde ind i mine egne små verdener, hvor jeg er i kontrol, hvor jeg er ’Arkitekten’.” Sådan siger den unge, norske kunstner Einar Sandvold og smiler: ”Det er frihed for mig.”

X
X