Art Nordic 2023

Art Nordic 2023

Deltag i ARTEXPERIENCE og ARTUNITES

ARTEXPERIENCE 28. – 30. april

Første salgsudstilling afholdes d. 28.-30. april 2023 i Lyngby. BMW Experience Center lægger lokaler til eventet Art Experience.

ARTEXPERIENCE er en mindre, mere eksklusiv udstilling, hvor der er plads til 50 kunstnere. Sideløbende med udstillingen afholdes særlige gastro art events, hvor nogle af de udstillende kunstnere får mulighed for at deltage. Programmet for gastro art offentliggøres februar 2023.

Pris: 6000 DKK + moms. Prisen er inklusiv lys. Der er mulighed for tilkøb af stol.

Adresse: Firskovvej, 2300 Kongens Lyngby

.

ARTUNITES 1.-3. september

Vores anden salgsudstilling afholdes 1.-3. september 2023 i Volume ved Enghavevej.

Til ARTUNITES samler vi 80 kunstnere i Volume og Game på Vesterbro. ARTUNITES er en fejring af fællesskab og solidaritet gennem kunst.
I gårdmiljøet udenfor udstillingen vil der være madboder, aktiviteter og festivalstemning. Vi glæder os meget til at annoncere programmet for ARTUNITES.

Pris: 4500 DKK + moms ved booking før 1. marts. Herefter er prisen 6000 DKK + moms. Prisen er inklusiv lys. Der er mulighed for tilkøb af stol.

Adresse: Enghavevej 80, 2450 København

Alle kunstnere godkendt til udstillingsprogrammet i 2023 får mulighed for at reservere plads til Art Nordic 2024.

kunst og fællesskab

Art Nordic arbejder med kunstnere, organisationer og fagfolk for at undersøge kunstens indflydelse på mennesker og samfund.

Vi tror på, at kunst kan styrke fællesskaber. Derfor skaber vi begivenheder, hvor kunstnere og kunstintersserede kan mødes i dialogen om kunsten og alt det, vi er fælles om.

Generel information til kunstnere

Art Nordic 2023 + 2024

Art Nordic afholdes i 2023 som to salgsudstillinger der hedder Art Experience og Art Unites. 

Alle kunstnere godkendt til udstillingsprogrammet i 2023 får mulighed for at reservere plads til Art Nordic 2024, der afholdes i Lokomotivværkstedet til forår 2024.

Skandinaviens største

Med +79.000 besøgende gæster de seneste 6 år fra 6 verdensdele er den Skandinaviens største salgs- og kunstmesse.

Ca 4.000 besøgende har på Facebook anmeldt og tildelt Art-Nordic 4.5**** af de maksimale 5*****, der kan tildeles.

 

 

De besøgende

Art-Nordic tiltrækker mange forskellige besøgende, der interesserer sig for kunst. Vi ser mange privatpersoner men også gallerier og kunstforeninger fra ind- og udland. Og kunstmesserepræsentanter fra store dele af verden, som også følger kunsttrends i jagten på unik kunst af høj kvalitet til prisen. Blandt dem, der tidligere har inviteret sig selv, er blandt andre Hearst Publishing, og Sotheby’s fra London.

Din fortjeneste

100 % af det, du sælger, er dit. Art-Nordic tager sig ikke betaling for den kunst, du sælger før, under eller efter den årlige kunstmesse.

Forplejning

Mad, kolde og varme drikkevarer kan købes på salgs- og kunstmessen.

FAQ

Hvorfor er messen delt op i 2023?

Årsagen er, at de mere fokuserede udstillinger i 2023 giver os mulighed for at udvikle nye formater, til en ny tid, hvor kunsten får en ny rolle i vores liv. 

Vi vender tilbage i 2024 med den vanlige messe i Lokomitivværkstedet, klar med erfaringer fra 2023.

Hvordan kommer jeg med på Art Nordic?

Du skal ansøge om at komme med på Art Nordics udstillinger. Det gør vi for at sikre en høj kunstnerisk kvalitet.

Du søger her.

I ansøgningen vil vi bede din om retvisende billeder af dine værker, en beskrivelse af din praksis og motivation som kunstner. Det er desuden en god idé at have et CV klar samt at opdatere dine SoMe platforme og hjemmeside, hvis du bruger det, da vi også vil kigge der.

Hvordan vælger i kunstnerne til udstillingerne?

I udvælgelsen af værker til messer og udstillinger arbejder vi ud fra følgende parametre:     

Udtryk: hvordan taler værket til øjet og kroppen? 

Koncept: hvad er tanken bag værket? 

Teknik: viser værket teknisk snilde? 

Invitation: vækker værket følelser hos sin beskuer? 

Fortælling: hvilke fortællinger får man som beskuer ud af værket? 

Referencer: rækker værket ud til andre kunstværker, kulturelle fænomener, felter eller teori? 

Materialitet: hvordan fremstår værkets materialer?  

Ansvarlighed: taler værket sammen med FN’s Verdensmål? 

Disse parametre er ikke kriterier, værket skal leve fuldstændigt op til. Men mere som nogle vilkår der bevidst er til stede eller ikke til stede, hvorfra en både faglig og sanselig vurdering træffes.  

I sammensætningen af det kunstneriske program lægger vi desuden vægt på diversitet blandt kunstnerne. 

Vil du læse mere om Art Nordics kunstneriske profil, kan det findes under Om Art Nordic.

Kan jeg få fribilletter til Art Nordic?

Du vil modtage 70 gratis adgangsbilletter.

Hvordan sætter jeg min kunst op?

Det er muligt at sætte værkerne op med skruer direkte i udstillingsvæggene.

Hvordan transporter jeg min kunst ind i udstillingen?

Vi har op til flere sækkevogne og vogne, som Art Nordic stiller til rådighed inde i udstillingen.

Hvad koster det at være med?

Vi er i fuld gang med at få lavet nye lækre udstillingsvægge, der vil være 3 meter lange og 2,4 meter høje. Alle stande vil have lys installeret.

Priserne til messer og udstillinger varierer efter størrelse på arrangementet, hvor mange kunstnere der er med og det øvrige program.

Art Experience 2023: 6.000,- + moms

Art Unites 2023: 4.500-, + moms ved booking før 1. marts. Herefter er prisen 6.000,- + moms

Alle kunstnere godkendt til udstillingsprogrammet 2023, får automatisk mulighed for at reservere en stand til Art Nordic 2024.

Betalingsfristen efter godkendelse er 14 dage.

Hvor store er standvæggene?

Størrelse: 3 meter lange og 2,4 meter høje.

Er der lamper ved min stand?

Der er lamper inkluderet i prisen.

Skal jeg være opmærksom på lyset ved min stand?

Lyssætning af værker er individuelt fra værk til værk. Mørke billeder har som tommelfingerregel brug for mere lys end lyse værker. Men det er også vigtigt, ikke at overbelyse dine værker.  

Vi har vurderet, at de udleverede antal spots er tilstrækkeligt for udstilling på vores messer, men har du brug for flere sports, kan de tilkøbes i onlineshoppen.  

Et godt tip: Har du interesserede købere kan det være en god idé at tage en snak med dem om lyssætning. Det kan have stor betydning, hvis værkerne bliver set i et nyt lys da der kan være stor forskel på belysningen på messen og i hjemmet.  

Refundering

Vi refunderer ikke penge, når der er mindre end 2 måneder til et event. I tilfælde af aflysning fra Art Nordics side bliver det fulde beløb minus administrationsgebyr refunderet. 

Hvad med forsikring?

Det er udstillers egen forsikring, der dækker værkerne under hele Art Nordic.