ARTUNITES
1. – 3. september, Enghavevej 80, København
UDSTILLERINFORMATION
Her kan du finde svar på de mest hyppige spørgsmål om ARTUNITES.
Om udstillingen:
Til ARTUNITES samler Art Nordic over 50 kunstnere i Volume og GAME på Vesterbro. ARTUNITES er en fejring af fællesskab og solidaritet gennem kunst. I gårdmiljøet udenfor udstillingen vil der være madboder, aktiviteter og festivalstemning.
Tid: Udstillingen afholdes 1.-3. september 2023
Sted: Volume og GAME på Enghavevej 80, 2450 København SV.
Åbningstider for de besøgende er:
Fredag d. 1. september: kl. 16.00 – 19.00 – Early Access
Lørdag d. 2. september: kl. 10.00 – 18.00
Søndag d. 3. september: kl. 10.00 – 16.00
Adgang for kunstnere:
31. august: kl. 14.00-19.00
1. september: kl. 10.00-14.00
FAQ
Overvejer du at udstille til ARTUNITES eller har du allerede fået en stand, så læs med her for at få svar på dine spørgsmål
Hvordan kommer jeg med som udstiller til ARTUNITES?
6+2 meter: 10.000 kroner + moms
Hvor foregår ARTUNITES?
Udstillingen afholdes 1.-3. september 2023 i Volume og i et lokale hos GAME på Enghavevej 80, 2450 København SV. De to lokaler ligger lige over for hinanden.
Volume er en gammel sporvognsremise på 700 kvadratmeter, der omfavner den industrielle historie og det rå udtryk. Du kan læse mere om Volume her.
GAME er en international non-profitorganisation, der kombinerer gadeidræt og streetkultur med sociale formål. Du kan lære mere om GAME her.
Tager Art Nordic procenter af mine solgte værker?
Nej. 100 % af det, du sælger, er dit. Art Nordic tager sig ikke betaling for den kunst, du sælger før, under eller efter udstillingen.
Hvad er en Art Nordic kunstnerprofil?
Når du har købt en stand hos Art Nordic har du muligheden for at oprette en kunstnerprofil på Art Nordics hjemmeside. Her skriver du lidt om dig selv og dit kunstneriske virke samt tilføjer fotos af din kunst. På denne måde kan besøgende få et overblik og på forhånd notere sig, om de skal holde ekstra godt øje med dig.
I din velkomstmail har du fået et link samt et login til siden, hvor du opretter din kunstnerprofil.
Kan jeg få fribilletter?
Prisen for besøgende er i forsalg 95 kroner og 115 kroner i døren. Du har dog muligheden for at dele 70 gratis fribilletter ud. Dem kan du give til familie, venner og bekendte eller lave konkurrencer på dine sociale medier, hvor du udlodder dem.
Du modtager en kode til dine fribilletter to måneder før udstillingen.
Hvad med forsikring af værker?
Det er udstillers egen forsikring, der dækker værkerne under hele udstillingen.
Hvad kan jeg opnå med min deltagelse?
Det er selvfølgelig altid fantastisk at sælge sine værker til udstillingen, men overvej om du også kunne have andre mål for din deltagelse som fx at udvide dit professionelle netværk, få feedback på målgruppe, pris og dine værker, promovering af dig selv som kunstner, etablering af nye kunderelationer m.m.
Hvordan kan jeg promovere min deltagelse?
Vi opfordrer dig til at udfylde din kunstnerprofil på Art Nordic’s hjemmeside, promovere din deltagelse på dine sociale medier og invitere kunder, netværk, venner og familie.
Hvornår kan jeg klargøre min stand?
Du kan sætte op dagen før udstillingen eller på den første dag af udstillingen, inden gæsterne ankommer. Det kan du i følgende tidsrum:
31. august: kl. 14.00-19.00
1. september: kl. 10.00-14.00
Fredag d. 1. september klokken 15.00 kommer første VIP-besøgende, så det er vigtigt, at din stand er helt klar på dette tidspunkt.
Hvor kan jeg parkere og læsse min kunst af?
Når du drejer ind af Enghavevej 80 er der en gård, hvor du kan læsse din kunst af. Der er plads til få biler af gangen. Du bedes derfor køre ud af gården, så snart din kunst er læsset af.
Der er adskillige parkeringspladser langs Enghavevej. Hvis det ikke er muligt for dig at finde en, henviser vi til andre offentlige parkeringspladser i området. Art Nordic disponerer desværre ikke over parkeringspladser.
Hvordan transporterer jeg min kunst fra bilen og ind i salen?
Hvad er størrelsen på mine standvægge?
Standvæggene er 2,4 meter høje og 3+1 meter eller 6+2 meter i bredden alt afhængig af, hvilken type stand, du har booket.
Hvad må jeg bruge til at hænge mine værker op med?
Ophængning af værker skal ske med klistersøm eller wires/s-kroge. Hvis du ønsker at sætte op med søm, bedes du kontakte Art Nordic på .
Der vil være stole og stiger tilgængelige til at stå på ved ophængning.
Hvad er inkluderet i min stand?
Inkluderet i din stand er belysning samt online promovering og synlighed op til og efter udstillingen. Det er muligt at leje stol.
Må jeg pynte min stand?
Du må hjertens gerne gøre din stand til din egen fx med et lille bord og en blomst. Det eneste, du skal være opmærksom på, er ikke at fylde for langt ud på gangen eller fylde ind til din nabo. Vær også opmærksom på at gavlsiderne af din stand ikke må bruges til ophængning af kunst.
Er det muligt at købe mad og drikke under udstillingen?
Det er muligt at købe mad under udstillingen, men under ophængningen af værker skal du sørge for selv at have mad og drikke med.
Hvor gør jeg af emballagen til mine kunstværker?
Når du har pakket dine værker ud, er du velkommen til at opbevare pap og plast i et rum hos GAME. Vær dog opmærksom på, at rummet ikke bliver låst af, så det er på eget ansvar.
Hvordan ser kunstprogrammet ud?
Må jeg give kunden de solgte værker med hjem med det samme?
Skal jeg selv være til stede under udstillingen?
Kan min køber pakke sit kunstværk?
Hvornår må jeg pakke min kunst ned?
Hvad kan være rart at huske på inden en udstilling?
Det er en god idé at have et visitkort med dine kontaktoplysninger og sociale medier. Alternativt kan du lave et A4-dokument med lidt info om dig samt dine kontaktoplysninger og hænge op på standen.
Tænk gerne over, hvordan din stand skal se ud visuelt og læg måske en plan hjemmefra angående ophængning. Derudover giver det også et mere færdigt look, hvis du sørger for at indramme dine malerier.
Sørg for at være tilgængelig ved din stand, hvis de besøgende har spørgsmål til din teknik eller dig som kunstner. Det kan være afgørende for dit salg og husk på at mange gæster finder det interessant at møde kunstneren bag værkerne.
Det er muligt at købe mad til udstillingen, men det kan være rart at sørge for at tage noget mad/snacks med som er nemt og hurtigt at spise fx kiks, gulerødder og nødder.
Kan jeg få refunderet mine penge?
Vi refunderer ikke penge, når der er mindre end to måneder til et event. I tilfælde af aflysning fra Art Nordics side bliver det fulde beløb minus administrationsgebyr refunderet.
Jeg har ikke fået besvaret mine spørgsmål?
#ARTUNITES