Tove Nyberg

Jeg maler den utæmmelige, stærke og kraftfulde nordiske natur.

Standplads: 91

overskrift

26 50 72 60

overskrift

overskrift

”Den overvældende nordiske natur”
Den klare luft, lyset og den storslåede natur, der findes på Island, i Grønland og ikke mindst ved vores eget Vesterhav betager Tove Nyberg. I den nordiske natur finder hun en imponerende livsenergi, der kommer til udtryk igennem hendes motiver og hun formidler indtryk og tanker ud til beskueren gennem sine stærkt ekspressive billeder. Tove maler i en frigjort stil, hvor den kolde palet vælter frem på lærredet, og gennem farvernes spændvidde, sammensætning og kompositoriske opbygning opstår de store og voldsomme landskaber.
Tove viser en utæmmelig og frihedskrævende natur og arbejder på en intens måde med, at formidle den nordiske naturs ubarmhjertige temperament og identitet. Som beskuere føler man sig som en del af hendes oplevelser og vi betages af det ekspressive og gribende udtryk. Der er dynamik, rummelighed og stærke sansende indtryk i hendes billeder og hun rammer en speciel stemning med overdådige oplevelser og ubegrænset frihed.
Man mærker en stor udtryksglæde og lyst til maleriet hos Tove Nyberg og hendes motiver virker som en grænseløs oplevelse der bare fortsætter ud i et energifyldt flow.
©Af Kirsten-Marie Hedeland, Kunstanmelder ved Kunstavisen og Tv Programvært på ”Kultur-Kanalen”, november 2020

X
X