A – Malte Klagenberg
Malte Klagenberg (1989), ung dansk billedkunstner hvis kunstneriske praksis spænder bredt over en række forskellige discipliner. Lige fra tegning, maleri og grafik til skulptur og installationer. Gennem de sidste 10 år har det grafiske arbejde dog været en hovedbestandel af Maltes kunstneriske arbejde, hvor han har arbejdet med koldnålsraderinger og linoleum / træsnit, serigrafi, riso tryk, off set tryk, cyanotopi og fotogravure. Klagenberg er uddannet fra den Kungliga Konsthögskolan i Stockholm og Det Jyske Kunstakademi, hvor han tog afgang i 2013. Han har også siddet i bestyrelsen for Danske Grafikere. I 2020 blev han nomineret til den norske dronning grafikpris QUEEN SONJA PRINT AWARD.
Klagenberg har en lang række udstillinger bag sig, både ude i verden og herhjemme. Her iblandt kan nævnes udstillingerne “Nature Go Home” i Chicago (USA), “Searching for the Golden Fox”, i Reykjavik, (ICE), “Tegneland” i Silkeborg, (DK) “Size Experiments” i Bolonga (IT) og “Kunstnernes Efterårsudstilling” i København (DK)
Klagenberg har sidste år arbejdet med spændingsfeltet mellem land, forstad og by, samt natur vs. kultur. Han har ofte arbejdet med små lokalt forankrede historier i relation til større temaer. Han komponere billeder med en iboende konflikt, hvor velkendte elementer sammenstættes på nye måder, og dermed danner nye forbindelser mellem det lille hverdagsliv og den store verden. Gennem hans kunstneriske virke skaber han relaterbare værker som inviterer til reflektion og dialog med modtageren.
Hans interesse for konflikten mellem land vs. by, startede med en rejse på godt to år, hvor Klagenberg var bosat i en bil og kørte gennem en stor del af Europas provinsområder fra. Undervejs lavede han koldnålsraderinger på en hjemmebygget mobil grafikpresse, med en motivverden fra udkantsområderne og de hverdagsbilleder som almindeligvis ikke pryder forsiden af de kulørte turist postkort. Det førte i første omgang til udstillingen og publikationen “Postcard From Europe”. Med Dette projekt undersøgte han således den ultimative frihed, magtbalancen mellem land og by, samt Europas mere eller mindre åbne grænser.
I 2022 havde Malte Klagenberg sin seneste solo udstilling “Fragmenter Af Forstaden”. En udstilling med afsæt i de københavnske forstadsmiljøer. Forstaden er en svær definerbar størrelse, med en meget divers befolkningssammensætning. Dog ikke mangfoldigt blandet som i byen, men derimod opdelt i monokulturelle enklaver. Inddelt af grænser bygget af fordomme, frygt for det ukendte og levn fra gamle klasse strukturer. Med denne udstilling udforsker han netop disse temaer.
Det at rejse har indtil nu fyldt meget i Maltes kunstneriske virke. Om det så har været ude i den store verden eller at besøge fremmede miljøer i Danmark. Men nu synes tiden at være moden til at vende blikket indad og tage på en mere indadvend rejse. Han har derfor påbegyndt en serie værker som bl.a. undersøger temaer som identitet, erindring og mandens rolle i samfundet ano 2023. Med afsæt i de grafiske kobbertryksplader har Klagenberg udviklet en teknik hvor han skaber billeder ved både at gravere og oxidere forskellige metaller.