AnnDenArt
Da penslen ramte lærredet, ændrede mit liv sig…
Det lyder en smule prætentiøst, det ved jeg godt. Men jeg kan heller ikke påstå, at det ikke var det, der skete. I 2020 begyndte jeg at male for sjov. Jeg syntes, vores stue så kedelig ud, så jeg hang et par malerier op. Folk begyndte at spørge: “Hvor har du købt det?” og “Hvem er kunstneren?” Jeg tog chancen og postede nogle af malerierne på Facebook, og interessen var overvældende! Der er nu gået et par år, og min lille forretning vokser langsomt. Jeg befinder mig pludselig i folks hjem, hvor vi taler om indretning og hvilket maleri, de drømmer om. Glæden i deres øjne, når jeg afleverer det færdige værk, er fuldkommen ubeskrivelig! Nogle siger endda, at de i årevis har ledt efter en kunstner, og nu har de fundet mig.
Kunsten er blevet et vidunderligt helle fra hverdagen, og jeg tror bestemt, det er med til at gøre mig til et mere lykkeligt menneske.
Jeg forstår slet ikke, hvor heldig jeg har lov at være. Jeg er 38 og bor i et hus med min mand og 3 børn. Jeg har arbejdet med TV hele min karriere, og pludselig kan jeg kalde mig selv kunstner.
Så man kan roligt sige, at mit liv har virkelig ændret sig – og jeg er dybt taknemlig.
Mine malerier og paperworks er unika-værker. De males med akryl på lærreder af høj kvalitet eller kraftigt papir. Værkerne er farverige og sprudlende, og jeg leger med at forbinde dybde og transparens, og jeg eksperimenterer med uendelige farvekombinationer og former. Noget jeg heldigvis er langt fra færdig med.
Jeg håber, du har lyst til at komme forbi min stand. Det er nr. 006.
De bedste hilsner Anne-Sophie Dengsø.