Gabriella Kauffmann

The Pattern of Energy

Min store passion er og har altid været at male. Jeg dykker ind i en anden verden, som består af farver og frihed for at udtrykke mig selv, uden en masse forklaringer og ord. En oplevelse som kan mærkes inden i.

Jeg er vokset op midt i København i en stor og farverig familie. Som voksen flyttede jeg til Paris og siden til Frankfurt, i begge lande arbejdede jeg med mit maleri og havde flere udstillinger. Efter ti år flyttede jeg hjem, fik først et atelier på Østerbro og har nu fået værksted i Hellerup.

Jeg arbejder primært med akryl, mixed media, blyant og farvekridt på lærred og papir.

I min kunst undersøger jeg energiens netværk af fint spundet usynlige tråde. I bund og grund består alt af energi, som hele tiden udveksles og påvirker noget andet. Den interaktion som foregår blandt alle og alt er udgangspunkt for mine værker.

Energi kan aldrig forsvinde, den kan kun ændre form.

Kom og mød mig og se min kunst på stand 040 – Velkommen til Art Nordic.

Bestilling

Din bestilling