Heidi Karina Schiøtz

101 kunstnere 23/24 Carrousel de Louvre Prize Botticelli24

Af Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen

”The Last Sun” er fra Heidi Schiøtz´ side planlagt som en serie malerier om de fire årstider. De fire årstider, der igen kan tolkes som de fire livsaldre – et hyppigt motiv i ældre tiders kunst, f.eks. i renæssancen.

Malerierne som repræsenterer sommeren. Der er ingen tvivl. Farverne er dybe og glødende, rosa, gule, flaskegrønne og pink. Højsommeren bugnende af liv, varme og vækst akkompagneret af summende insekter og den milde sommerbrise.

Billederne er ikke naturalistiske. Vi genkender træer, marker og måske en horisontlilje, men det er mere sommeren som en proces og en følelse, Heidi Schiøtz vil skildre. Sommerens essens kan man sige. Lyset er det vigtigste. I hendes serie om foråret er lyset endnu spinkelt og forsigtigt. Her i højsommeren er det nærmest frodigt mættet af varme og overskud.

Sidst i august er det imidlertid, som om man så småt begynder at mærke efterårets komme. Man føler, at hele den overdådige vækst snart vil stoppe. En svagt krydret duft breder sig, et varsel om løvfald og afblomstring. Her, lige før, alt dette vil ske, er det, som om at duften, smagene og farverne bliver ekstra mættede med en intensitet, der synes at gå igen i Heidi Schiøtz´ malerier. En sidste kraftanstrengelse, en sidste eksplosion af liv.

På denne måde trodser billederne på en måde titlen. Solen er i allerhøjeste grad til stede, mægtig og stor. Set i sammenhæng med de fire livsaldre er dette det voksne menneskes stadie, før det midaldrende livs efterår sætter ind. For vores vedkommende slutter det jo med vinteren og døden. Naturen derimod er cyklisk. Her har vinterens død allerede forårets livgivende spirer plantet i sig. Man kan godt vælge at se Heidi Schiøtz´ malerier som en cyklisk serie. Lidt i stil med Asger Jorns ”Livshjulet”, der igen er inspireret af billeder fra middelalderen. Her er i et og samme billedet hele livscyklussen rullet op for vores øjne.

Med til at gøre Heidi Schiøtz´ malerier så levende og nærværende er hendes evne til med laserende farvelag at skabe dybde i billederne. Stoffet synes at vibrere som i en farvedis. Smukt, sanseligt og poetisk. Det er malerier, man ikke kun registrerer med øjet, men med hele sit sind. Bringende minder om varme, varme sommerdage.