Henriette Davidsen

Varme billeder i en moderne, figurativ og lettere abstrakt stil.

Jeg er en kvinde på 53 år,  som bor tæt på Nykøbing Falster i Danmark, på en nedlagt landejendom

At male, skabe og være kreativ, giver mig så meget glæde indeni og min store interesse har altid været ,at skabe rum, indrette, tegne og male, men det at male seriøst, startede i 2018 da jeg havde fået mere tid og jeg startede i det abstrakte, som også er rigtig spændende.  Den nye stil jeg nu er i gang  med, er en udspringer af mine interesser for indretning, at vække beskuerens nysgerrighed, gå på opdagelse, sætte tanker i gang og tilføre kontraster og forskelle på det nye/gamle.  Det at skabe rum, uden nogen sammenhængen og alligevel få følelsen af, at man kan gå ind, ud og rundt  er sjovt.

Som ung var mit ønske at komme på kunstakademiet, men det blev jeg rådet fra af min kære far, der mente at det og være frisør var en mere sikker løsning og det blev min levevej i mange år og så malede jeg porcelæn, lavede blomsterdekorationer, designede haver – udførte arbejdet og indrettede mit hjem af mange omgange.

Det  at skulle ud i rampelyset og vise mine malerier frem, har virkelig haft sin modstand indeni, men en investering i stresscoachuddannelse og arbejdet med min modstand gav  langsomt men sikkert  bonus og det giver glæde og frihed til at skabe og udstille.

 

Bestilling

Din bestilling