Jacob Surland

Jacob arbejder med at skabe sin egen virkelighed i de fotos han tager og det kaldes for Visionografi
[el_masonry_gallery _builder_version="4.7.7" _module_preset="default" image_ids="1779,1858,3281,22161,22154" number_of_columns="3" column_spacing="20px" enable_lightbox="on" enable_overlay="on" hover_enabled="0" sticky_enabled="0" lightbox_close_icon_color="#ffffff" lightbox_arrows_color="#ffffff" image_size="large" number_of_columns_last_edited="on|desktop" number_of_columns_tablet="3" number_of_columns_phone="2" overlay_color="rgba(0,0,0,0.8)" overlay_icon="%%200%%"][/el_masonry_gallery]

Standplads: 042

overskrift

overskrift

overskrift

overskrift
About the Artist

Jacob Surland er den ene halvdel af “One Foot in Reality” sammen med hans kone Karen Vesterager.

Jacob arbejder med sine fotografer med en visionografisk tilgang. Visionografi handler om, at man som fotograf tager et billede og bagefter, på computeren, tager kontrol over scenen. I stedet for “blot” at fremkalde billedet digitalt, gør man scenen til sin egen. Man arbejder med lyset og farverne. Man flytter billedet væk fra virkeligheden og laver sin egen kunstneriske fortolkning af virkeligheden.

Visionografi er en kontrolleret proces, hvor man arbejder detaljeret og præcist med lysets retning, hvordan lyset lander på overflader og hvor der opstår skygger. Fordi man som kunstner har taget kontrol over scenen, så kan man også ændre lysets retning, eller hvis der ikke var nogen retning, så skabe en retning. Det giver et helt særligt udtryk til billederne og gør, at de kan komme til at minde om malerier og de skal med rette betragtes som sådan.

Hvis det skal blive lidt teknisk, så adskiller Visionografi sig fra det, som de gamle sort hvid pionerfotografer ført an af Ansel Adams gjorde. I Dodge and Burn teknikken arbejder man med lysintensiteten lokalt og bruger det til at fremhæve vigtige detaljer og skubbe mindre vigtige detaljer i baggrunden, men der arbejdes med det lys som er tilstede i billedet. I Visionografi tager man kontrol over scenen og skaber lys som ikke var der og skaber sin egen virkelighed.

Værktøjerne der arbejdes med er et langt stykke hen af vejen de samme som klassisk Dodge and Burn, men mindsettet og målet er et andet.

På den måde bliver det færdige resultat en blanding af et foto og noget mere fantasifuldt, hvor kun den ene fod er i virkeligheden. De færdige billeder skal betragtes som malerier og kunstværker og ikke som dokumentarisk arbejde.

Jacob har vundet flere internationale priser, inkl. 5. pris i Florence Biennale 2017, 1st Prize i Monochrome Awards og Bronze i One Eyeland Awards 2021.