Line Skov Elliott
Jeg maler fortrinsvis ekspressive abstrakte malerier og gerne i de større formater med plads til de store armbevægelser.
Når jeg starter på et nyt maleri er det ofte med en ide om farver eller hvor jeg gerne vil hen ad med maleriet, men processen tager mig næsten altid i en anden retning da jeg arbejder meget spontant og intuitiv.
Jeg elsker at eksperimentere, lege og afprøve nye redskaber, teknikker og farver for at udvikle mig. Jeg låser mig derfor heller ikke fast i et bestemt udtryk. Det der dog altid går igen på mine malerier er opbygningen som er lag på lag, hvor jeg altid bestræber mig på at skabe en god dybde, som for mig gør et maleri spændende at gå på oplevelse i.
Mit atelier ligger på min hjemmeadresse i Hjørring, Nordjylland, her har jeg også et lille galleri/showroom hvor man altid er velkommen, hvis man skulle komme på disse kanter.
Kom og besøg mig på stand 101