Nina Ellebæk

Ekspressive natur- og bymalerier med flere lag og stemninger

Nina Ellebæk er en autodidakt kunstner fra Bagsværd, som løbende har udstillinger på kunstmesser, gallerier og kunstforeninger rundt om i landet. Hun har gennem sit liv altid tegnet, malet og arbejdet kreativt med forskellige projekter, men siden 2017 har hun arbejdet seriøst som kunstner. Nina er uddannet billedkunstlærer og har arbejdet med billedkunstundervisning sideløbende i 16 år.

Nina Ellebæks kunst kan bedst beskrives som stemningsfulde, farverige og dynamiske malerier, der på en gang udtrykker noget råt og ekspressivt, mens den samtidig stræber efter at udtrykke lys og harmoni. Nina er især drevet af at fastholde den helt særlige stemning og følelse, man til tider oplever i små glimt, når noget smukt rammer én. Naturen er hendes store inspirationskilde, hvad enten det er en dramatisk himmel, betagende fugle, et vildt hav, blomstrende kornmarker eller dunkle skove, dog sniger byens stemningsfulde natteliv sig også ind som motiv.

Nina Ellebæk arbejder primært med akryl, men bruger også kul, oliekridt, spray og andre mixed media. Hun er særligt optaget af farvers indbyrdes forhold, virkninger og dybder, og hun arbejder altid med mange forskellige lag og teknikker i hvert enkelt værk. De seneste par år har hun også eksperimenteret med linoleumstryk.

Bestilling

Din bestilling

Nina Ellebæk

overskrift