Der er lukket for ansøgninger til Art Nordic 2026

Vi er helt overvældede og glæder os til at forme en fantastisk udstilling sammen med de udvalgte kunstnere og designere. Tak for den store opmærksomhed og opbakning.

FAQ

Har I modtaget min ansøgning?

Ja. Hvis du har modtaget en bekræftelse på e-mail, er din ansøgning registreret korrekt.

Modtager du ikke en bekræftelse?

  • Tjek spam/uønsket mail.
  • Vent et par minutter og opdater din indbakke.
  • Finder du stadig ikke noget, så skriv til så hjælper vi dig med at få ansøgt korrekt.
Hvordan kommer jeg med på Art Nordic?

Art Nordics udstillinger er kuraterede. Derfor skal man ansøge om at deltage.

I ansøgningen vil vi bede din om retvisende billeder af dine værker, en beskrivelse af din praksis og motivation som kunstner. Det er desuden en god idé at have et CV klar samt at opdatere dine SoMe platforme og hjemmeside.

Hvordan vælger i kunstnerne til udstillingerne?

I udvælgelsen af værker til messer og udstillinger arbejder vi ud fra følgende parametre:     

Udtryk: hvordan taler værket til øjet og kroppen? 

Koncept: hvad er tanken bag værket? 

Teknik: viser værket teknisk kunnen? 

Invitation: åbner værket sig for beskureren? 

Referencer: rækker værket ud til andre kunstværker eller kulturelle fænomener?

Materialitet: hvordan fremstår værkets materialer?  

Ansvarlighed: taler værket sammen med FN’s Verdensmål? 

Disse parametre er ikke kriterier, værket skal leve fuldstændigt op til.  I sammensætningen af det kunstneriske program lægger vi desuden vægt på diversitet blandt kunstnerne. 

Kan jeg få fribilletter til Art Nordic som udstiller?

Som udstiller vil du modtage 70 gratis adgangsbilletter.

Hvordan sætter jeg min kunst op?

Kunsten må hænges op med skruer i væggen. Det står udstillerne selv for at gøre.

Hvordan transporter jeg min kunst ind i udstillingen?

Vi har op til flere sækkevogne og vogne, som Art Nordic stiller til rådighed inde i udstillingen.

Hvem er de besøgende

Art-Nordic tiltrækker mange forskellige besøgende, der interesserer sig for kunst. Vi ser mange privatpersoner men også gallerier og kunstforeninger fra ind- og udland. Og kunstmesserepræsentanter fra store dele af verden, som også følger kunsttrends i jagten på unik kunst af høj kvalitet til prisen. Blandt dem, der tidligere har inviteret sig selv, er blandt andre Hearst Publishing, og Sotheby’s fra London.

Hvorfor er prisen anderledes for parakunst?

For at sikre lige adgang tilbyder vi medfinansiering til seks parakunst-pladser. Det betyder, at du som udstiller betaler et egetbidrag på 3.000 kr. + moms (svarende til 25% af den almindelige standpris på 12.000 kr.), mens de resterende 75% medfinansieres af Art Nordic, fonde og partnere.

Hvad dækker medfinansieringen?
Medfinansieringen dækker den resterende del af standprisen og er etableret for at fjerne økonomiske barrierer, så flere stærke kunstneriske stemmer kan blive en del af det kuraterede udstillerfelt.

Hvad koster det at være med?

Priserne til messer og udstillinger varierer efter størrelse på arrangementet, hvor mange kunstnere der er med og det øvrige program.

Wall Space: Prisen for 3 vægge af 3×3 meter ligger på 12.000 DKK ekskl. moms.

Floor Space: Der kan købes: S, M, L, XL fra 8.000 – 24.000+ DKK ekskl. moms

Betalingsfristen efter godkendelse er 7 dage.

Hvor store er standvæggene?

Hver stand er tildelt 3 sider af 3 meter i bredden og 3 meter i højden.

Væggene er hvide og i høj kvalitet. Der hører 3 spots til hver stand.

Ønsker du mere plads eller flere spots kontaks os på 

Er der lamper ved min stand?

Der er 3 spots inkluderet i prisen. Ønsker du flere, så kontakt os på 

Refundering

Vi henviser til vores forretningsbetingelser, som ligger på Art Nordics hjemmeside

Hvad med forsikring?

Det er udstillers egen forsikring, der dækker værkerne under Art Nordic’s udstillinger.

Forplejning

Under udstillingen kører en forplejningsvogn rundt til udstillerne. Her byder vi på kaffe/te, vand, frisk frugt og en sund snack – alt sammen uden ekstra beregning. Vi ved, at dagene kan være lange, og at det ofte er svært at forlade sin stand, derfor kommer vi til jer. Servicen er inkluderet i standprisen.

Derudover sælges der kaffe, vand, øl, vin, sandwich og lette anretninger i boderne.

Din fortjeneste

100% af det, du sælger, er dit. Art-Nordic tager sig ikke betaling for den kunst, du sælger før, under eller efter den årlige kunstmesse.