Art Nordic starter et nyt kapitel
Ny energi og nye rammer
I foråret 2025 overdrager Loa Brix ejerskabet af Art Nordic til kunstnerinden Lina Murel Jardorf. Lina har været udstiller flere gange og kender udstillingen indefra – både som kunstner og som en del af det fællesskab, Art Nordic bygger på. Med hende fortsætter
Art Nordic ind i et nyt kapitel, hvor erfaringerne fra de foregående år tages med videre, og hvor der samtidig åbnes for nye idéer, nye greb og nye ambitioner.
Lina arbejder selv i store formater, tør drømme stort og har en tydelig vision for, hvordan Art Nordic kan udvikle sig som platform. Målet er at give udstillingen en fornyet puls og et stærkt aftryk på udstillingsscenen – med endnu mere energi, tydelighed og engagement i mødet mellem mennesker og kunst.
Men én ting står urokkeligt fast: Art Nordic skal fortsat være det, det altid har været – at bringe kunstnere og kunstelskere tættere på hinanden.
Nye målsætninger for Art Nordic
Bag visionen står kunstnerinde Lina Murel Jardorf, der nu har overtaget Art Nordic. Med over 35 års professionel erfaring i det internationale kunstfelt er hendes mål at udvikle messen til en dynamisk og modig platform for både etablerede kunstnere, unge talenter og kreative samarbejder på tværs af genrer:
„Art Nordic skal være et sted, hvor kunst ikke bare ses, men mærkes og leves. Hvor man går hjem med nye perspektiver, inspiration til både hjemmet, samlingen og tankerne – og lyst til at vende tilbage igen,“ siger Lina Murel Jardorf.“
Art Nordic 2026 er en kurateret kunst- og designudstilling på højt niveau – skabt for at begejstre publikum og løfte kunstnere og deres kunst og designs. Vi samler stærke, professionelle kuratorer, kompromisløs kvalitet og en ambitiøs, grøn og socialt ansvarlig profil. Vi aktiverer partnere og besøgende før, under og efter udstillingen med målrettet SoMe, presse og kampagner – og vi bygger bro til nordiske kunstplatforme, så rækkevidden vokser. Vi vil skabe en scene, hvor kvalitet, energi og wow-effekt går hånd i hånd.
Med øget international rækkevidde, nye publikumsformater og et kurateret felt af 60 stande bliver Art Nordic 2026 et samlingspunkt for et af Danmarks dynamiske kunst- og designmiljøer.

Lina Murel Jardorf
Indehaver og kunstnerinde
Bag den nye vision for Art Nordic 2026 står kunstnerinde Lina Murel Jardorf. Med over 35 års professionel erfaring i det internationale kunstfelt er hendes mål at udvikle messen til en dynamisk og modig platform for både etablerede kunstnere, unge talenter og kreative samarbejder på tværs af genrer:
„Art Nordic skal være et sted, hvor kunst ikke bare ses, men mærkes og leves. Hvor man går hjem med nye perspektiver, inspiration til både hjemmet, samlingen og tankerne – og lyst til at vende tilbage igen.„