Fredsduen
En kurateret udstilling
for kunstnere og designere
Praktisk
Hvor:
Østerbrohuset
Århusgade 103
2100 København Ø
Hvornår:
5.–7. marts 2027
Hvad møder gæsterne:
En kurateret udstilling med kunstnere og designere på tværs af forskellige materialer, medier og kunstneriske discipliner – samlet i en udstilling, der inviterer til fordybelse, dialog og nye møder.
Udstillingens tema
Fredsduen – kunsten bygger broer
I 2026 rejste Fugl Fønix sig som symbol på mod, fornyelse og styrken til at begynde igen.
I 2027 fortsætter fortællingen med Fredsduen.
Duen med den grønne kvist er et symbol på håb, fællesskab og ønsket om fred. For Art Nordic bliver den samtidig et billede på kunstens evne til at skabe forbindelser mellem mennesker.
I en tid, hvor konflikter, modsætninger og uro fylder meget, ønsker vi at rette blikket mod det, kunsten også kan: skabe nærvær, nysgerrighed, samtale og fælles oplevelser.
Kunsten løser ikke alle verdens problemer. Men den kan få os til at standse op, se noget fra en anden vinkel og måske forstå hinanden lidt bedre.
En udstilling på tværs af kunstformer
Art Nordic ønsker at skabe en bred kunstoplevelse, hvor forskellige discipliner mødes.
Her kan billedkunst stå side om side med skulptur, kunsthåndværk, objekter og design. Det klassiske kan møde det eksperimenterende, og etablerede kunstneriske traditioner kan møde nye materialer og arbejdsformer.
Fælles for udstillerne er ikke én bestemt stil eller genre, men den kunstneriske kvalitet og ønsket om at skabe noget, der kan mærkes.