Dina Bergstrøm

Når jeg maler arbejder jeg intuitivt, men ikke tilfældigt. Portrættet er ikke bare et ansigt, men snarere en psykologisk tilstand – et sted hvor identiteten ikke er fast, men noget, der opstår i lag.

Hver teknik og redskab, jeg tager i brug, bidrager til at understrege bevægelse. I mine malerier bygger jeg ansigtet op i lag af transparente slør, overmaling, dryp, ridser og spor – som aftryk af tid, pres og det, der ikke kan holdes tilbage. På afstand står figuren klart; tæt på opløses den i tekstur og fragmenter, ligesom den menneskelige natur.

Farven bruger jeg som stemning og temperatur mere end dekoration. Jeg opsøger spændingen mellem kontrol og det uforudsigelige, hvor improviserede elementer og farvestænk bliver brudt ned til struktur og betydning. Min intention er at balancere mellem at afsløre og at beskytte og samtidig at invitere beskueren til at blive i det tvetydige: et portræt som en tilstand, et menneske som et landskab under forandring.