Emma Ågård

Her et indblik i min farverige indre verden.

Mit navn er Emma Ågård og jeg er en 28-årig autodidakt kunstner fra København.

Kunst har altid været en fundamental del af mit liv. Som barn blev jeg altid drillet med at være drømmende og mentalt fraværende. Jeg brugte mine skoleår på at tegne kruseduller i min notesbog. Min hjerne producerede nye ideer med lysets hastighed, hvor kunst fungerede som en tiltrængt ventil. Da jeg kom ind i mine sene teenageår, begyndte jeg desværre at kæmpe med perfektionisme og øgede krav fra mine omgivelser, hvilket resulterede i en kunstnerisk blokade, der holdt mig i et jerngreb i næsten et årti. Lad os nu spole tiden frem til efteråret 2021, hvor jeg bliver diagnosticeret med ADHD. Og det hele pludselig giver mening. At blive diagnosticeret gav mig nogle indsigter og værktøjer, som til sidst hjalp mig til at bryde igennem blokaden og blomstre på ny – både som kunstner og som menneske.

Min kunst giver et indblik ind i min legesyge og fantasifulde, indre verden. Ved at portrættere mennesker gennem stærke farver og tilføje ægte pressede blomster, skildrer jeg drømmende og eventyrlignende scenarier, der skal tjene som et afbræk fra kedsomhed, gøremål og generel trivialitet i voksenlivet.

Værker

Events