Ernst Laursen Art Photo
Det, der driver mig, er legen med at formidle et narrativ gennem fotografiet. Det er en proces, der starter med en gnist af følelse eller tanke, destilleret til sin essens for at drive den kreative rejse fremad. Så kommer det sjove – at skabe billedet, stilen, effekterne… alt for at bære ideen videre. Det er en cirkulær dans, ofte med et par skridt tilbage, før målet nås.
Min fotografiske rejse begyndte som 16-årig, da jeg arvede et kamera og lærte faget på den lokale travbane. Derfra kastede jeg mig ud i pressefotografering, hvor jeg lærte vigtigheden af at formidle narrativet hver gang. Efter nogle flittige år i IT branchen, kalde optikkerne igen. Under en af mine transformative Camino vandringer opstod ideen til ‘Narrative Portraits’, hvor jeg afbillede mine med- pilgrimmes rejser.
Nu inviterer jeg dig til at udforske mine skiftende kunstneriske serier. Fra ‘Agape’, der dykker ned i menneskelige forbindelser, til ‘Bevægelser’, der reflekterer over fire årtier på arbejdsmarkedet gennem ‘hule’ silhuetter. ‘Refleksioner’ tilbyder en visuel rejse gennem mine eftertanke. ‘Naturoptagelser’ fremhæver skønheden i den naturlige verden med subtile manipulationer, hvor ‘Lyser overvinder mørket’ er en refleksion over den tid vi er på vej ind i, og på vej ud af en periode uden trussel om krig.
Sådan præsenterer mine værker sig:
Jeg printer mine værker på kraftigt papir af 100% bomuldsfibre, som bedst beskrives og opleves som kraftigt akvarelpapir. Jeg oplever at det giver værkerne et liv, som jeg ikke oplever i klassisk fotopapir. Yderligere river jeg kanterne, hvorved at helheden bliver mere organisk end fotokunst normalt opleves. Jeg får ofte spørgsmål om værkerne er malet, hvilket indleder til nogle spændende samtaler om teknikken i at bringe et værk til verden og hvordan de kan fremstå mere eller mindre organisk og livagtigt.
Yderligere monterer jeg mine billeder svævende 5 millimeter over baggrunden, og i reglen monteret i sortbejdset egetræ. Jeg kan godt lide at der er hvidt rundt om værket, så det får ’ro’ til at præsenterer sig, og en sort ramme som samler til en helhed.
Mvh Ernst Laursen