Udstillerinformation

– For kunstner, designer og gallerier, der skal udstille i 2026

Velkommen til Art Nordic 2026

– du er nu en del af noget større

Du er nu officielt en del af Art Nordic 2026 – og det betyder, at din kunst snart skal ud og bevæge sig i verden. Forbi forbipasserendes blikke, ind i nye samtaler, gennem sanser og sind, og måske hjem til nye ejere.

Vi ved, hvor meget det kræver at stille sig frem – og vi er her for at støtte dig hele vejen.

På denne side har vi samlet alt, du skal vide, så du kan føle dig tryg og godt klædt på til udstillingen – og begynde at glæde dig.

“Kunst skal ikke gemmes væk – den skal ses, mærkes og spejle sig i andre. Kun dér begynder den for alvor at leve.”

– Lina Murel Jardorf, kunstnerinde og ejer af Art Nordic

Visionerne for 2026

Under temaet “Fugl Føniks – kunst i bevægelse” genopbygger vi udstillingen fra grunden, rejser os fra asken for at svæve højere, lyse stærkere og tænde gnister af inspiration i alle hjørner af livet. Hvert skridt bliver en opdagelsesrejse, hvor udstillingen gemmer på nye overraskelser.

Sammen skaber vi en anderledes udstilling, der sprænger rammerne og bringer kunst og design i tæt samspil. Her mødes unik møbelkunst, belysning, billedkunst, street art og skulptur i et levende univers, hvor grænserne forskydes og nyt opstår.

Publikum – uanset om de er erfarne samlere, fagfolk eller nysgerrige førstegangsbesøgende – inviteres ind i en oplevelse, der vækker sanserne, berører hjertet og skaber en næsten magnetisk lyst til at eje værkerne. Hvert værk bærer sin egen energi, og mange oplever, at netop det ene stykke kalder på dem.

FAQ

– for udstillere på Art Nordic 2026

Hvor ligger min stand?

Du får tildelt en specifik stand (fx “Stand B17”). Din placering fremgår af plantegning. Stande er markeret med bogstaver og numre – og vi har fordelt dem, så der er variation og flow i hele udstillingsrummet.

Standplanen er i færd med at blive kvalitetssikret af Art Fairs Service (artfairsservice.com). Vi lægger den samlede oversigt over fordelingen af standpladser på vores website, så snart den er klar – og du vil blive informeret på mail.

OBS: Art Nordic forbeholder sig ret til at ændre stand placeringerne.

Hvad er inkluderet i prisen på Wall Space?

Inkluderet i leje af stand er:

  • Leje af den aftalte standtype med den aftalte størrelse.
  • 3 spots til 3x3x3 meter stand. 
  • 70 fribilletter til at invitere dit eget netværk
  • Gratis servicevogn med kaffe, vand og frugt under messen
  • Hjælpende personale, når du har brug for frokostpause (max. 20 min)
  • Markedsføring af udstillingen, bl.a. på Art Nordics SoMe-kanaler
  • Nyttekasse på standen (saks, skruer til væg, elefantsnot, post-its, kuglepen, tape, røde ”solgt” mærkater m.m.)
  • Fordelagtige trykpriser på postkort og plakater (mere info i 2026)
Hvad er inkluderet i prisen på Floor Space?

Inkluderet i leje af stand er:

  • Leje af den aftalte standtype med den aftalte størrelse.
  • Strømforsyning

  • Loftbelysning installeret og sat op af vores leverandør af udstillingsvægge, så hver kunstner fremhæves
  • 70 fribilletter til at invitere dit eget netværk

  • Servicevogn med kaffe, vand og frugt under messen

  • Hjælpende personale, når du har brug for en pause

  • Omtale og eksponering via Art Nordics SoMe-kanaler

  • Presseomtale af udstillingen, vores kuraterede formater og visioner

  • Nyttekasse på standen (saks, elefantsnot, post-its, kuglepen, tape m.m.)

  • Fordelagtige trykpriser på postkort og plakater (mere info i 2026)

  • Et designet indgangsparti, hvor du kan præsentere dine plakater og postkort

Kan jeg sælge værker direkte fra min stand?

Ja, det må du meget gerne. Du står selv for salg og transaktioner.
Art Nordic tager ikke kommission af salg.

Får vi mad og overnatning betalt?

Nej, overnatning og forplejning er ikke inkluderet i deltageraftalen.
På udstillingsdagene vil der være gode muligheder for at købe mad og drikke på stedet til fordelagtige udstiller priser. Art Nordic arbejder desuden på at indgå rabataftaler med udvalgte hoteller i nærområdet. Kontakt os gerne, hvis du ønsker at høre mere om overnatningsmuligheder.

Må jeg ændre noget ved standen?

Du må bore skruer i (ikke søm) for at hænge dine værker op, men ikke male eller beskadige vægge/gulve. Ved overtrædelse af denne regel opkræves en bod på 5000 DKK.

Kan jeg tilkøbe noget ekstra?

Hvis du har særlige ønsker til strøm, lys, podier eller møbler (f.eks. borde og stole), skal dette bookes særskilt via .

Hvornår må jeg opbygge min stand?

Du vil få nærmere information om adgang, lastning og logistik, når vi nærmer os udstillingsdatoen.

Hvornår skal jeg være til stede under udstillingen?

Du (eller en repræsentant) skal være til stede alle tre udstillingsdage: 13.–15. marts 2026.

Hvad skal jeg selv medbringe?

Du står selv for transport af dine værker til og fra din stand samt endelig opstilling af dine værker.  Hvis du har floorspace, skal du selv medbringe podier.

Hvornår er ophængning og nedtagning

Du får et detaljeret program og tidsplan for åbningstider, ophængning og nedtagning etc., når vi nærmer os. Det er vigtigt, at du ikke påbegynder nedpakning før lukketid, da publikum skal have en helhedsoplevelse. Læs mere i vores forretningsbetingelser.

Kan jeg fortryde min deltagelse på Art Nordic?

Vi henviser til vores forretningsbetingelser, som ligger på Art Nordics hjemmeside

Hvad hvis jeg har spørgsmål eller ændringer?

Du er altid velkommen til at kontakte os på

Hvorfor skal jeg betale moms, når jeg er udstiller fra udlandet?

Art Nordic afholdes i Danmark, og derfor er arrangementet omfattet af dansk lovgivning – herunder den danske moms (VAT)-lovgivning.

Ifølge reglerne skal der opkræves 25 % dansk moms på fakturaen for standleje, uanset om udstilleren er fra Danmark eller et andet land. Det skyldes, at ydelsen (standpladsen) leveres fysisk i Danmark, og derfor er det dansk moms, der gælder – også for udstillere fra fx Norge, Sverige eller andre lande uden for EU.

Kan man få momsen refunderet som udenlandsk virksomhed?
Ja – hvis du har et registreret momsnummer i dit hjemland og fungerer som virksomhed, kan du i nogle tilfælde søge om refusion af den danske moms via de officielle refusionsordninger. Art Nordic henviser til Skattestyrelsen, hvor du selv kan undersøge dine muligheder for evt. momsrefusion