Forældre agape

Begrebet “agape” stammer fra græsk og har en lang historie inden for filosofi, religion og litteratur. Det blev først brugt i oldgræsk og blev senere indarbejdet i kristen teologi.

I kristen teologi blev “agape” en central idé og refererer til en form for guddommelig, ubetinget kærlighed, som Gud har for menneskeheden. Det blev en vigtig del af kristendommens budskab om kærlighed og medmenneskelig næstekærlighed.

Siden da har begrebet “agape” spredt sig til andre sammenhænge og bruges i dag generelt til at beskrive en form for ubetinget og selvopofrende kærlighed, der er baseret på velvilje og altruisme. Det kan findes i litteratur, filosofi og diskussioner om kærlighed og menneskelige relationer.

I denne serie vil jeg søge at afbillede den ikke sexualiserede kærlighed mellem mennesker. Normalt bruges begrebet om forhold i sin helhed, hvor jeg her også vil dykke ind i et forholds agape stunder.

Inspirationen til dette dobbelte værk komme fra forholdet, den agape-kærlighed, der eksisterer mellem en mor og hendes barn, og mellem en far og hans barn – to forhold, der er væsens forskellige.

Barnet opstår og vokser op i moderens skød, og i den første periode efter fødslen er barnet fuldstændig afhængigt af hende. Først efter noget tid udvikler barnet et billede af sig selv som en separat individuel eksistens, adskilt fra moderen.

Faderen er en tilskuer til udviklingen af dette forhold og etablerer først en begyndende forbindelse til barnet efter fødslen.

Så hvor moderen på mange måder repræsenterer grundlæggende tryghed, tilbyder faderen også tryghed samt viden og læring om at håndtere livets udfordringer og begivenheder.

Mens jeg arbejdede med dette billede, dukkede en linje fra salmen ‘Dejlig er jorden’ op: “Slægt skal følge slægters gang,” hvilket udgør grundlaget for baggrunden i billedet.

Hvordan præsenterer mine værker sig: Link.

Værket er nummereret og unikt ud af 10, + 3 AP