Rundt på årets messe vil du kunne se nogle imponerende bronzestatuer rejse sig i flere meters højde. ”Mit gennemgående motiv er eventyr, kvinder som symboliserer Moderjord og alle hendes væsner.” Selvom de står indenfor i Lokomotivværkstedets vindstille hal, flagrer deres vilde hår alligevel i vinde, som vi andre har glemt. For kvinderne er i så dyb harmoni med naturen, at de har naturen med sig overalt.
Statuerne er lavet af kunstnerinden Lina Murel Jardorf, som vi har været så heldige at snakke med. Lina har arbejdet med oliemalerier i 32 år og med bronzeskulpturere i 19 år. Dette her er din mulighed for at komme tættere på kvinden, der støber naturen.
To af de i alt syv følelser som Lina Murel Jardof har støbt i bronze
Misforstået som barn
”At lave kunst er et ufravigeligt krav fra min sjæl,” siger Lina Murel Jardorf. ”Jeg var et fuldstændigt umuligt barn. I dag havde de nok givet mig en masse diagnoser,” griner hun. ”Men jeg havde også en talefejl, som gjorde det enormt svært for mig. Det er nok derfor, jeg var så uregerlig. Fordi jeg følte mig håbløs og utilstrækkelig.”
I dag er Lina Murel Jardof kommet sig over sin talefejl, men hun føler stadig, at hun ofte bliver misforstået. ”Jeg synes ofte, at der opstår misforståelser. Det er enormt svært at kommunikere med menneskernes verden,” siger hun.
Derfor gav det også god mening, at hendes mor, der selv var kunstner, satte Lina Murel Jardof til at male. ”Min mor var selv en dygtig kunstner, og hun havde fået forløst en masse igennem kunsten. Hun troede, at kunsten kunne gøre det samme for mig,” siger Lina Murel Jardof. Og hendes mor fik i den grad ret. I dag er Lina Murel Jardorf selvstændig kunstner og har haft en lang og produktiv karriere.
”Fornyligt fandt jeg en lerskulptur af en nøgen kvinde, som jeg lavede i første klasse. Hun slænger sig og holder sig på kinden.” Motivet af den nøgne kvinde, der ubekymret eksisterer i harmoni med sine omgivelser, er siden blevet kendetegnene for Lina’s kunst og går igen i både hendes bronzeskulpturer og oliemalerier.
Lina Murel Jardorf og hendes hest, Arancha
Det er i live, ligesom os
Ligesom kvinderne, der pryder hendes mange værker, forsøger Lina Murel Jardorf selv at leve i harmoni med naturen. Derfor takkede hun også nej til kunstakademiet, da hun i sin tid var til optagelse. ”Vi skulle alle sammen lave den samme tegning, hvilket jeg ikke så nogen udfoldelse i,” siger hun. ”De sagde til mig, at hvis man blev optaget, kom man under en professor, så man kunne lærer af ham. Men problemet er, at så bliver man bare et produkt af den lærer, og det ville jeg ikke være,” siger Lina Murel Jardorf, der i stedet har opsøgt de kunstnere, der har kunne hjælpe hende med at udvikle sin egen stil. ”De bad mig om at finde et udtryk, der var mit eget. Noget som er vigtigt for mig. Så udviklede motivet med kvinderne sig, fordi det der betyder allermest for mig, er naturen.” Siger Lina Murel Jardorf.
”Jeg er opdraget med at elske naturen og respektere den for det, den er. Det er min største inspirationskilde, og det som hele min kunst udspringer fra,” siger Lina Murel Jardorf.
”Prøv at se det her blad, der har årer, ligesom vi har. Det her tre har et liv, ligesom vi har. Det kan man se i dets blade.” Det er det harmoniske forhold mellem kvinde og natur, der mødes i Lina Murel Jardorfs kunst. ”Kvinderne er udtryk for jorden, Morderjord, og hendes store hår er trækronerne,” smiler hun.
Lina Murel Jardorfs massive bronzeskulpturer pryder årets Art Nordic
Havfruen
På Art Nordic kan du glæde dig til mange forskellige af Lina Murel Jardorfs skulpturere. De har frodige motiver som kvinder, træer og heste og minder om elverne i Kløvedal i Ringenes Herre. I dag har hun for alvor mestret at give bronzen et organisk udtryk, der fanger naturen i det kolde metal. Men da hun i sin tid blev foreslået at lave skulpturere, var hun først meget skeptisk, men det viste sig hurtigt, at hun havde talent for at forme med sine hænder.
”Min første skulptur var en havfrue,” siger Lina Murel Jardorf. ”Jeg havde den med på udstilling og blev kontaktet af et ægtepar, hvis datter sad i kørestol, efter hun var blevet sparket af en hest. Forældrene ville gerne give hende en skulptur af en havfrue, fordi pigen efter ulykken omtalte sig selv i sin kørestol, som en havfrue på en sten.” Selvom det var hendes første skulptur, bliver Lina Murel Jardorf meget glad ved tanken om, at hendes havfrue i dag står hjemme hos en rigtig havfrue.
Lina Murel Jardorf har ofte oplevet, at mennesker ser noget af dem selv i hendes værker, som bevæger dem. ”Når jeg ser folk stå og græde foran mine værker, bliver jeg eftertænksom. Jeg synes det er meget stort,” siger hun og vi kan selvfølgelig ikke lade være med at spørge, om den unge Lina Murel Jardorf, der havde svært ved at gøre sig forstået hos de andre børn på grund af en talefejl, føler at hun bliver forstået, når andre mennesker græder ved hendes værker. ”Ja, absolut,” siger hun. ”Min kunst giver mig faktisk mange fantastiske oplevelser med andre mennesker.”
Statuernes daglige hjem i Skulpturparken ved Linas Murel Jardorfs hjem på Æbleblomst Gård
Forbindelsen til naturen
”Jeg er et meget spirituelt menneske,” siger Lina Murel Jardorf. ”Jeg tror på, at alt levende har en sjæl, og at der er en forpligtigelse i åndeligheden. Jeg tror, det er problematisk, at mennesker har bevæget sig så langt væk fra deres spiritualitet.” Hun mener, at vi mister vores forbindelse med vores omverden og alt det liv, der er i den. Blandt andet peger hun på slagtehaller som et stort problem. ”Folk kan ikke holde til det. Det er derfor folk flygter ind i deres telefoner og fjernsyn, eller alkohol og stoffer. For at dæmpe sjælen, fordi den skriger. Den ved godt, at det er forkert.”
Lina Murel Jardorfs kunst repræsenterer et syn på naturen som mere end bare materiale. At træer og dyr har en større værdi, når de er levende, end når de er planker og mad,. Hun ser sin rolle som kunstner som en, der skal forsøge at bringe balance imellem lyset og mørket.
”Jeg er ikke så god til kunst, der er optaget af alt det negative. Jeg bliver ked af det. Der er så meget mørke på kloden i forvejen. Jeg vil hellere sprede glæde og optimisme. Jeg håber, at jeg kan oplyse mennesker. Så kan det være, at de begynder at tænke over, hvad de spiser eller deres forbrug,” siger hun med en inderlig tro på, at kunstens lys kan bruges til at forløse mørket inde i os og hjælpe os med at genfinde vores forbindelse til naturen.
