Talenter slipper deres kunst fri på Art Nordic med en hjælpende hånd

Vi har i år oplevet mange kunstnere, som ikke har haft mulighed for at deltage på grund af en begrænset økonomi. Derfor har vi iværksat et nyt koncept, som skal gøre det muligt for nogle af dem at deltage alligevel. Art Nordics talentprogram skal sikre, at vores talentfulde kunstnere har en mulighed for at vise verden deres kunst på trods af en presset økonomi. Det er indbegrebet af demokrati og et kunstelskende samfund, og lige i Art Nordics ånd. Og der er heldigvis en række virksomheder, der har valgt at støtte den gode sag: Mærsk, HK, Trooper og Compass Fairs. Det er vi meget taknemmelige for. Tak fordi I har valgt at gøre det muligt for de fire nedenstående kunstnere at deltage.

Rose Bendixen til kamp mod selvhadet

Et af de talenter som du kan opleve, er Rose Bendixen, der med stort overskud skaber livlige og medrivende værker, idet hun gør op med nogle af de uopnåelige idealer, som præger vores samtid. Hun er sponsoreret af det digitale bureau Trooper, som udtaler følgende om deres valg om at støtte Rose:

“Vi har valgt at støtte Roses deltagelse på Art Nordic i år, fordi vi er fascinerede af hendes leg med billeder og ord. Hendes motiver vækker associationer til helt almindelige hverdagssituationer. Men perspektiverne, farverne og de ansigtsløse karakterer kaster et drømmeagtigt skær over det hele.”

Find Rose P. Bendixen ved V83.

 

Rose

Tue Arentoft i krydsfeltet mellem komplimentære discipliner

Med sponsorat fra Maersk Kunstforening er det blevet muligt for Tue Bondo Arentoft at deltage ved årets Art nordic.

Tues kunst har et spændende mytologisk indhold, og fastlåser blikket i små fængende detaljer, som er skabt med inspiration fra både natur og arkitektur.

Repræsentant for Maersk kunstforening Rikke Jung Hwa Baun udtaler: “Man kan som beskuer gå på opdagelse og blive ved med at opdage nye detaljer i Tues billeder.”

Find Tue Bondo Arentoft ved V82.

Rose

Astrid Möller og den dybe mening i hverdagens situationer

Den tredje kunstner, vi har fået med på årets Art Nordic, er Astrid Möller, som med en legen med farver fremhæver helt særlige stemninger fra hverdagssituationer. Astrid prøver ikke at fortælle noget bestemt, men skaber snarere et bestemt sanseindtryk med sine malerier.

“Vi synes, at Astrids kunst har et meget ungdommeligt og livligt udtryk. Det kan vi rigtig godt lide,” udtaler Anitta Winther Mikkelsen, repræsentant for HK Kunstklub Paletten, der har valgt at sponsorere Astrid, så hun kan deltage på Art Nordic.

Find Astrid Möller ved V81.

Rose

Casper Verdiers søgen efter en følelsesmæssig forståelse af omverdenen

Casper Verdier har også fået plads på Art nordic med hjælp fra Kompas Fairs som sponsor. Han har dyrket kunsten i det meste af sit liv, og beskæftiger sig i sine værker med det abstrakte og følelsesesmæssige, som omgiver os. Samtidig arbejder han aktivt med at inkorporere symbolik i sine værker.

Find Casper Verdier ved V79.

Rose

Sammen udbreder vi kunsten!

Endnu en gang tak til Trooper, Maersk Kunstforening, HK Kunstklub Paletten og Compass Fairs. Uden jer var det ikke muligt. Hvis du selv sidder og har lyst til at støtte eller kender nogen, som gerne vil støtte kusnten, så tøv ikke med at give os et kald eller at sende os en mail. Vi er altid på jagt efter allierede i kampen for at udbrede kunsten. Den er så uhyre vigtig for, at vi kan forstå hinanden!

Køb kunst – sådan finder du kunst, du vil elske hele livet

Ønsker du at købe kunst, men er usikker på, hvor du skal begynde? Frygt ej! I dette blogindlæg deler vi 5 gode råd til at finde kunstværker, der passer perfekt til din smag og stil.

Når kunst og design mødes

Kunsten er en af de vigtigste inspirationskilder for Line Nevers Krabbenhøft, der er head of design hos Art Nordics nye partner SOFACOMPANY. Hun bruger kunsten til at forstå mønster og behov i samfundet, og så mener hun, at kunst og godt design skal være tilgængeligt...

Ahmad Mallah blev statsløs – Så fandt han kunsten

“Jeg omfavner den mørke side og melankolien for at kunne se lyset. Jeg kan ikke ignorere den store kollektive tristhed, som findes i verden for bare at lade som om at alt er okay,”

Nele Feldmann – farverige universer af mystik, natur og femininitet.

“Kunst og kultur skaber balance i en verden fuld af konflikter og en voksende population. Siden menneskehedens begyndelse har der været et behov for at udtrykke selvet og tidsrelevante emner i kreativ form for at skabe forståelse og vækst. Derfor har kunst og æstetik har en kulturhistorisk funktion.”

Christine Lembcke Petersen – Portrætter med noget på hjerte

“Jeg er meget fascineret af kroppen og menneskers udtryk og elsker f.eks. at tegne hænder og øjne, fordi de er så detaljeret, udtryksfulde og fortæller så meget om det enkelte menneske…

Pia Kølbjerg – En kunstnerisk rejse i det mikroskopiske

“Det hele kommer indefra. Det der opstår fremhæves, og en ny orden træder frem. Alt i min kunst handler om det indre organiske. Ud af kaos kommer orden i form af en nyopstået mikroverden. Det hele, farver, former og mønstre skulle gerne ende med at udstråle livsglæde.”

Ann Wiberg – Fra Haute couture til malerkunsten

“Kunsten behøver ingen ord eller forklaringer, det er som et verdenssprog som ingen kan tale, men som kun kan føles.”

Art Nordic bliver en del af Copenhagen Jazz Festival 2022

Copenhagen Jazz Festival skydes i år i gang i weekenden d. 24. – 26. juni. Det er en smuk anledning til at lade jazz’ens toner akkompagnere Art Nordic 2022. Vi har derfor indgået partnerskab med tenorsaxofonisten, komponisten og dirigenten Lars Møller, som er et ikon ikke kun på den danske, men også den internationale jazzscene.

Få to sanselige oplevelser på én gang, når vi forener vin og kunst

Deltag i vinsmagning i forbindelse med Art Nordic, når vores partner Husted Vin byder på Øko- og Naturvinsfestival ved Lokomotivværkstedet.

Art Nordic Spotlight: Balthazar Mattar

“Jeg kredser klinisk omkring det ideologiske sprog, som et apolitisk svin, der svælger i fejringen af al den menneskelige intelligens.”